Hvis man vil lave ændringer i lejligheden, skal man være opmærksom på, at selvom man har købt en andel i AB Hesteskoen, har man ikke købt lejligheden. Kun brugsretten til den. Ændringer må derfor kun ske i et vist omfang og må ikke forringe den på nogen måde. Bygningsmæssige ændringer skal før igangsættelse forelægges og godkendes både af teknisk forvaltning i kommunen og af bestyrelsen i foreningen. Ulovlige ændringer kan kræves tilbageført på andelshaverens regning. Fjernelse af skillevægge og ændring af badeværelser er det oftest forekommende ønske.
Skillevægge Skillevægge har bestyrelsen måttet stoppe tilladelserne til at ændre disse, da de mange revner rundt omkring i bygningen antageligvis skyldes, at alt for mange skillevægge er fjernet. Undersøgelser af eksperter pågår og andelshaverne vil blive løbende orienteret.
Badeværelser Under renovering af den fælles vandforsyning og afløb til lejlighederne har der vist sig flere ulovlige installationer, som på sigt kan føre til skader på det omkringliggende bygningsværk. Bestyrelsen har derfor indhentet juridisk og teknisk bistand.
A4 arkitekter og ingeniører a/s. Søren Larsen har givet følgende rådgivning. klik her.
|